Danmarks ældste motions-serie-løb.

HIF-Atletik var i 1968 med til at starte motionsbølgen i Danmark. I efteråret fik to af klubbens aktive løbere Steen-Aage Nielsen og Erik Trolle ideen til et månedligt testløb med Teglstrup Hegn som ramme. Løbene skulle være åbne for alle og gennemføres i vinterhalvåret.

 

Søndag den 1. december mødte 17 løbere, de fleste fra HIF, til starten på det første løb. Ruten var på 7,2 km. med start og mål på Skydebanevej i Teglstrup Hegn. De dårligste løbere blev sendt af sted først, således at alle uanset dagsformen havde en chance for at vinde. Der blev givet op til 11,30 min. handicap og den første vinder af handicapløbet, som siden skulle blive til Helsingørløbet, blev løberen Hans Christian Lund.

 

Helsingør Dagblad bakkede straks ideen op med resultater og omtale af de kommende løb. Der blev i omtalen lagt stor vægt på at alle interesserede var velkomne. Reklamen virkede og ved næste løb den 29. Dec. Var deltagerantallet steget til 52 og også sæsonens resterende tre løb havde omkring 50 deltagere. Der blev efter et pointsystem kåret en samlet vinder for de 5 løb. Den første vinder blev en lille knægt, der siden skulle blive dansk mester og rekordholder på 800 meter, Sven-Erik Nielsen.

 

I 1968 var det ikke hverdagskost med et motionsløb med så mange deltagere. Allerede kl.13,oo samme dag kunne hele Danmark i radioavisens sport høre om vinderen og løbet. I årene der fulgte, voksede løbene og dermed også arbejdet med at udregne de mange handicap.

 

Løbet blev derfor lavet om til samlet start på Gammel Hellebækvej med rute forbi Julebæk og Utzon´s hus. Distancen var på 6 kilometer, men de fleste deltagere valgte at løbe 2 omgange. Navnet var nu HIF´s Motionsløb og interessen for løbet gjorde, at sæsonen blev udvidet til hele året med start den sidste søndag i måneden. Senere kaldtes løbet for H BO løbet og samlede i årene 1989 og 1990 ofte over 200 løbere.

 

Med starten året før Eremitageløbet var HIF-Atletik med til at få danskerne til at forstå værdien af regelmæssig motion.

 

I dag er navnet Helsingørløbet og starten foregår fortsat på Gammel Hellebækvej men ruten og distancerne er ændret, de er nu på henholdsvis 2,2km ”Børneruten” – der dog ikke er kun er forbeholdt børn – 4,4km og 7,2km. Der løbes ikke længere hele året, men kun i perioden fra oktober til og med marts måned.

Sponsorer

Sidste nyt

29.09.2014 21:30

Ulrikke Juul Søeborg vinder Griseløbet....

Løber en fantastisk 5 km....


22.09.2014 21:22

HIF hjælper fest den 4. oktober....

Se invitationen her


22.09.2014 21:09

2 x sølv ved de østdanske mesterskaber for hold til HIF Atletik

Begge hold overraskede positivt ved at besætte 2. pladsen for mix-hold i både 12-13 års...


10.09.2014 10:21

Søndag den 14. september kl. 10 - 15 Inviterer Sportsmaster Helsingør til Svedig Søndag.

Ved at blive medlem af Klub Sportsmaster, kan du støtte HIF atletik...