Klubnyheder

Velkommen til vores nye cheftræner Kasper

3. november 2020, 12.01

Vores nye cheftræner Kasper Villumsen er nu startet :-)


Kasper står for eftermiddagstræningen mandag og torsdag samt for morgentræningen på HEA/Idrætslinjen tirsdag og fredag morgen. 


I de næste par uger skal Kasper selvfølgelig lære de unge at kende og til det formål har han bedt atleterne om at udfylde det vedhæftede spørgeskema. 


Kommunikation fra Kasper til atleterne omkring træning, stævner og lignende vil primært ske gennem en ny Facebook gruppe "Helsingør Junior Atletik": https://www.facebook.com/groups/356376422454120/?ref=share, som både forældre og atleter kan være medlem af. Da gruppen kan have træninger enten i Snekkersten Hallen eller på stadion, er det vigtigt at I følger med - aftal med Kasper hvordan I informeres, hvis I af den ene eller anden grund ikke har mulighed for at følge med i gruppen.

De af jer som er på efterskole eller f.eks. kun træner med Michael eller Viggo er stadig velkomne til at være med i Facebook gruppen, så I kan følge lidt med i, hvad der rør sig for de unge i klubben.

Information direkte til forældre eller generel information til alle i klubben sendes stadig ud på email (som f.eks. Covid retningslinjer). 

Det er jo ikke tiden for de store forældremøder lige nu, men har forældre behov for at tale med Kasper, kan han kontaktes enten på mail eller lav en aftale om at tale sammen i forbindelse med en træning. Kaspers email: mrvillumsen87@gmail.com


Spørgeskema til atleterne: Spørgsmål.docx

Klubnyheder