Tilmelding Log på
  • Velkommen til Helsingør IF Atletik
  • Kalender
  • Træning og holdoversigt
    • Børne atletik (6-10 år)
    • Junior atletik (13+ år)
    • Senior og masters atletik
    • Motion og styrketræning
    • Ungdomsatletik 11-13 år
  • Medlem
    • Er atletik noget for dig
    • Bliv medlem
    • Sponsoraftaler
  • Om klubben
    • Sponsorer
    • Træningsfaciliteter
    • Klubrekorder
    • Klubbens historie
    • Bestyrelse
    • Galleri
    • Bestilling af klubtøj
    • Kontakt
  • Flere
    Tilmelding til stævner
    Tilmelding til stævner Introduktion til stævner
    Arrangementer
    Kronborg Games 2025 Skole OL Helsingørløbet Ugens udfordring 2021 Sommeratletik 2021 Ungdomsstævne lørdag d. 28. august 2021 Helsingør mesterskaber i sprint Øst Danske Ungdomsmesterskaber 2021

Danske mesterskaber for ungdom

10. apr. 2023, kl. 12.40

Ved weekendens danske mesterskaber for ungdom havde vi otte atleter afsted. Mesterskaberne blev holdt i Hvidovre, og de erfarne arraangører sørgede for nogle velafviklede konkurrencer samt godt vejr.


Lørdagen startede godt, hvor Lucas lagde ud med finaleløb på 300m hæk. Det var kun anden gang Lucas løb distancen, og han formåede at forbedre sin tre uger gamle tid med næsten 4 sekunder. Det flotte løb rakte til en tredjeplads, og dermed var første medalje i hus.


Dernæst var det tid til 1500m løb, hvor vi havde Emilie med i P19 og Gustav i D17. Begge løb op til deres bedste. Emilie satte pr med 3,5 sekund, mens Gustav var et halvt sekund fra sin pr. 


I de tekniske discipliner var Charlie med i spydkast og hammerkast. I spydkast blev det til en placering lige udenfor finalen med et kast et par meter fra pr. Hammerkast drillede, og de første kast havnede i nettet. Heldigvis lykkedes det at få tredje kast ud, så finalepladsen var sikret. I finalerunden fik Charlie et enkelt kast ud over de 30 meter, og endte på en 4. plads i konkurrencen.


Imens løb vores ældste sprintere 100m. Mikkel i D17 og Zacharias i D19 løb i indledende op til deres bedste i betragtning af den forholdsvis store modvind. Zacharias kvalificerede sig til finalen og løb her et rigtigt flot løb, hvor han med en tangering af pr (11.31) kom ind på en fjerdeplads. 


Lørdagen blev afsluttet på fornem vis af Sebastian, som deltog i 300m for D15. Her løb Sebastian i en ny pr (39.36) og endte på en flot fjerdeplads.


Om søndagen lagde Charlie ud med diskoskast og kastede sig til en plads i finalen. Resultatet endte dog nogle meter under normalt niveau og Charlie sluttede på en ottende plads.


I den anden ende af stadion gjorde Bertram klar til 110m hæk finalen. Måske var han lidt for klar, for han kom for hurtigt ud af blokken og måtte indkassere en advarsel. Men heldigvis formåede han at ryste den dårlige start af sig, og i anden omgang kom han korrekt afsted. Bertram førte løbet fra start til slut og vandt løbet i ny pr og blev dermed dansk ungdomsmester.


Dernæst var det tid til 800m. Her fortsatte Lucas de flotte takter fra lørdagen og satte pr med hele syv sekunder. Desværre var der afbud fra Gustav som skulle have løbet 800 i D17.


Søndagen blev afsluttet med 200m hvor vi havde fire deltagere med. I D15 løb Sebastian igen et flot løb og satte en stor pr (24.32). Sebastian endte på en syvende plads i det skrappe felt. I D17 løb Mikkel også i ny pr (25.77) og Bertram løb sin første 200m (25.92).

Zacharias afsluttede med 200m i D19, hvor han satte en massiv pr (22.70) og efter et rigtigt flot løb kom han over målstregen som nummer to og dermed var sølvmedaljen i hus. 

De seneste opslag Alle
Generalforsamling 2025
Det er igen tid til den årlige generalforsamling. Der indkaldes til ordinær generalforsamling i Helsingør IF Atletik Mandag den 24. februar kl. 19.30 i klubhuset, Egevænget 6 Dagsorden i henhold til klubbens vedtægter: Valg a...
Træningstider i vinterhalvåret
Fra uge 43 er vi rykket indendørs i Snekkersten Idrætscenter. Træningstider og aktiviteter kan ses i vores kalender, og nedenfor er de enkelte holds træningstider opsummeret. Børneatletik 6-10 år: Mandag og onsdag kl 16.15 - 17.30...
Flot sæsonafslutning ved DMU af vores ældste atleter
Helsingør Atletik har netop haft et stærkt hold med til de danske ungdomsmesterskaber i atletik, og det blev en weekend med mange flotte resultater. Med en samlet medaljehøst på 4 individuelle medaljer og 1 stafet medalje, blev det ...

Helsingør IF Atletik, Egevænget 6, 3000 Helsingør

Andre sider fra Holdsport
  • Opret hjemmeside på Holdsport