Klubnyheder

Genåbning af klubbens motionskælder

8. juni 2020, 10.59

Det er nu tilladt at benytte klubbens indendørs motionsfaciliteter. 


Vi beder alle medlemmer om at overholde de gængse regler omkring at blive hjemme ved sygdom, hoste i ærmet og holde god afstand til andre. Nedenfor specifikke retningslinjer for brug fra vores lokaler:

Det er tilladt at benytte omklædningsrum og toiletter - dog opfordrer vi til at man så vidt muligt klæder om hjemme. Sauna er lukket indtil videre.

Undgå at træne tæt på andre og hold som minimum 2 meters afstand. Tænk over at du ånder kraftigere ud når du anstrenger dig. 

Det er ikke tilladt at benytte klubbens måtter, boksehandsker og andet svedabsorberende udstyr. Medbring gerne eget udstyr så vidt det er muligt.

Du er selv ansvarlig for at spritte udstyr af både før og efter træning. Der findes sprit dispensere samt papir i lokalet.  Vask hænder (eller benyt håndsprit) før og efter træning.

Luft gerne ud mens der trænes - og husk at lukke vinduerne når du forlader lokalet.

Rigtig god træning!

Klubnyheder